Gå til produktoplysninger
Kranie m. tygge - og ansigtsmuskulatur, 38 dele - eAnatomi
1/7

Kranie m. tygge- og ansigtsmuskulatur, 38 dele, anatomisk model

SKU: A159IV
3.600,00 kr
Inkl. 25% moms. Levering beregnes ved betaling.
3 stk. på lager

Afhentning er tilgængelig her: Frederiksberg

Normalt klar inden for 4 timer

Kranie m. tygge- og ansigtsmuskulatur, 38 dele, anatomisk model

Default Title

Frederiksberg

Afhentning er tilgængelig normalt klar inden for 4 timer

Helgesvej 12
2000 Frederiksberg
Danmark

+4529919911
Beskrivelse

 

Denne komplette og særlig pædagogiske kraniemodel med aftagelige ansigts- og tyggemuskler er udviklet med rådgivning fra Ms. Hisako Takami og Prof. Ph.D. Hayato Ohshima via et kommercielt-akademisk samarbejde mellem Bikin Lab / Iyashikuukan-fuu, MMI Co. og Niigata Universitetet i Japan. Resultatet er en helt unik og yderst detaljeret model af ansigtets muskulatur i relation til kraniet. 

Model anvendes bl.a. af Forensic Arts Department, Stellenbosch University i Sydafrika og the Forensic Research Institute på John Moore University.   

Kraniet er støbt i hvid plastik og leveres i en størrelse svarende til en voksen person. Kranie-kalotten ("toppen") kan tages af, så bl.a. kraniebunden (basis cranii interna) kan studeres. Kraniekalotten holdes på plads via små magneter og plastikpinde, som kun ses, når den er aftaget.

38 synlige muskler kan tages af (se billederne til venstre). De holdes på plads via diskrete magneter og nylonpinde.

Anatomisk set

Anatomisk set skal det fremhæves, at denne kraniemodel tilbyder en pædagogisk mulighed for at studere ansigts- og tyggemusklerne i begge sider af kraniet.



Hvad angår musklernes placering, størrelse og form, er de repræsenteret med stor nøjagtighed og aftagelige. Læber og næsens brusk ses ligeledes.



Generelt set kan det menneskelige kranie inddeles i 2 dele, og kraniemodellen viser derfor følgende, når musklerne af taget af:



1) Hjernekassen (neurokraniet) som har til formål at omslutte hjernen og høre-ligevægtsorganet



2) Ansigtsskelettet (viscerokraniet) som omgiver næsehulen og danner den tandbærende ramme omkring mundhulen. De 32 tænder er også medtaget



Hjernekassen består af 8 knogler. Der er 4 uparrede (pande-, si-, kile- og nakkebenet) og 2 parrede (isse- og tindingebenene). Alle disse knogler samt suturer kan identificeres på kraniemodellen.



Ansigtsskelettet omfatter 6 parrede knogler (overkæbebenet, ganebenet, kindbenet, næsebenet, tårebenet og det nedre muslingeben) og 3 uparrede knogler kaldet underkæbebenet, plovskærbenet og sibenet (nogle henregner ikke sibenet til ansigtsskelettet). Alle disse knogler samt suturer kan ligeledes identificeres på kraniemodellen. NB: Tungebenet henregnes også til ansigtsskelettet men kan ikke ses på denne kraniemodel.



Det menneskelige kranie indeholder rigtig mange huller og kanaler med indhold af kar og nerver. Overordnet set er der forbindelser mellem hjernekassen og halsen, til og fra øjenhulen, til og fra fossa pterygo-palatina samt til og fra næsenhulen.



På denne kraniemodel ses mange af de vigtigste huller og kanaler, men altså ikke alle. Endvidere er detaljeringsgraden på knoglerne god. Hvad angår "ossøse landemærker" som fx processus styloideus ses rigtig mange af de vigtigste, mens nogle mindre deltajer er udeladt.

Bevægelsesmæssigt

Bevægelsesmæssigt er det kun relevant at omtale kæbeleddet. Underkæbebenet ("mandiblen") holdes fast via en relativ lang metalfjeder, som via skruer er fæstnet til hhv. underkæbebenet og ganebenet. Endvidere er der monteret store stykker gummi i kæbeleddenes ledskåle (fossa mandibularis), der fastholder ledhovedet (caput mandibulae) "som i en gummi-skål" (kan anes på billederne til venstre).



Modellens kæbeled er ikke særlig fleksible. Naturlige bevægelser i kæbeled forudsætter, at bl.a. ledhovedet kan glide fremad og nedad, indtil ledhovedet står fremme på tuberculum articulare. Sidstnævnte er knogledelen med en svag føringsfure foran fordybningen (fossa mandibularis). Dette kan kun demonstreres på modellen, hvis gummiet i ledskålene fjernes, hvilket modellen ikke er udviklet til.



Tager man godt fat i underkæbebenet, kan man dog bevæge det op og ned samt til siderne, selvom den naturlig glidende ledmekanisme som beskrevet ovenfor slet ikke kan demonstreres.



Underkæbebenet kan afmonteres fuldstændig, men det kræver, at mindst den ene skrue fjernes med en skruetrækker.

Klinisk set

Klinisk set kan kraniemodellen anvendes til forståelse af sygdomme og gener i kæbeleddet og tyggemusklerne som eksempelvis kæbespændinger og temporomandibulær dysfunktion (TMD). Modellen kan også anvendes til sygdomsmæssige problemstillinger relateret til ansigtsmuskler som eksempelvis facialisparese.



Modellen er også ideel til forståelse af andre sygdomme, lidelser og gener i denne del af skelettet.

KUNDESERVICE

bestillingsvarer

Er produktet angivest som bestillingsvare betyder det at produktet er i en størrelsesorden eller et så højt kvalitetsniveau, at produktet kun fremskaffes på bestilling. Leveringstiden kan variere, men prisen vil altid forblive den samme! Kontakt os for mere information, hvis du ønsker at bestille.

Priser og betalingsmetoder
  • Priser er angivet i DKK inkl. moms.
  • Du kan betale med;
    - EAN nr.
    - MobilePay
    - Visa, Mastercard
Fortrydelsesret & returnering
  • Fortrydelsesret er 14 dage fra levering.
  • Returporto er 60,- ved køb af label hos os (sendes som PDF fil via email) eller 0,- ved personlig returnering på vores adresse.
  • Se vores handelsbetingelser her
Levering / afhentning

Er varen angivet som på lager, befinder den sig fysisk på vores adresse på Frederiksberg og kan derfor afsendes eller afhentes. Vælg ved bestilling hvad du ønsker.

Ønsker du at afhente varen, kan det ofte finde sted umiddelbart efter bestilling, men skal aftales med os. Ønsker du afsendelse sker dette via postnord og ofte samme dag som bestillingen modtages.

Er varen angivet som 'sendes direkte fra fabrikken', er leveringstiden oftest 2-5 hverdage, men afhænger af fabrikkens lagerstatus. Ønsker du mere præcis information kan du altid kontakte os før bestilling.

Fakta om eAnatomi
  • Stiftet i 2004 som enkeltsmandsforretning og omdannet til ApS i 2019
  • 100% ejet af Christian Birksø som også står for den daglige drift.
  • Udvikler og markedsfører både originale produkter, designet og produceret af eAnatomi, samt forhandler mange internationale varemærker.
  • Sælger til både private og erhverv i Danmark og udland.

Andre produkter udvalgt specielt til dig

Vores anatomiske varesortiment

Lodtrækning om gratis produkter

Alle modtagere af vores nyhedsbrev er med i lodtrækninger om gratis produkter. Skriv dig op i dag og vær med!