Anatomi plakat - Muskelsystemet EA5 - eAnatomi

Muskelsystemet, plakat m. alle muskelgrupper, ren latin © eAnatomi

Dansk & Latin / 100x70 cm
375,00 kr
Gå til produktoplysninger
Anatomi plakat - Muskelsystemet EA5 - eAnatomi
1/11

Muskelsystemet, plakat m. alle muskelgrupper, ren latin © eAnatomi

SKU: EA1-ACA01-70100DK
375,00 kr
Sprog
Størrelse100x70 cm

🇩🇰 - Designet og trykt i Danmark

Beskrivelse

UDVIKLINGSAFDELINGEN I EANATOMI PRÆSENTERER:


Efter mere end 1 års intenst arbejde og betydelig længere forberedelsestid er det en stor ære at kunne præsentere en fuldkommen ny version af muskelplakaten, som viser alle musklerne i menneskekroppen. Der har i mange år eksisteret flere muskelplakater af ældre dato – men ingen der på nogen måde ligner denne.

 

Vores version af muskelplakaten er original med illustrationer udarbejdet af vores erfarne illustratorer. Plakaten bygger på 3 grundsten:


  • Pædagogik i alle detaljer - for at skabe den mest motiverende læring og/eller repetition
  • Højeste faglige korrekthed - for at efterkomme de højeste faglige krav
  • Æstetik i udtryksformen - for at vække størst mulig nysgerrighed og begejstring


Vores intension er, at plakaten skal erstatte de eksisterende plakater af muskelsystemet, som efter vores mening er upædagogiske, fagligt utilstrækkelige og forældet.

 

NB: Se en sammenligning af vores nye muskelplakat og den hidtil mest solgte af ældre dato ved billederne til venstre.


Plakaten er målrettet alle, som ønsker den mest læringsvenlige, faglig korrekte og iøjefaldende oversigt over skeletmusklerne i menneskekroppen.

 

Den er særlig målrettet alle slags anatomi-studerende, alle undervisere indenfor anatomi samt alle behandlere, der arbejder med kroppens muskler og/eller bevægeapparatet som helhed.

 

Plakaten måler 100 x 70 cm og trykkes i Danmark på  kvalitetspapir, som er særdeles velegnet til indramning i en fysisk ramme.

Ved produktionen sammenrulles plakaten og fragtes i et solidt paprør.

 

Langs alle 4 kanter på plakatens forside ses en grå farve (se billederne til venstre). Hænges plakaten op på en væg uden en fysisk ramme, fremstår den grå farve derfor som en ramme om plakaten.

 

Fysisk ramme medfølger ikke.

 

De 5 vigtigste egenskaber ved muskelplakaten som adskiller den fra eksisterende muskelplakater på markedet:

1) Samtlige muskler i menneskekroppen kan grupperes, hvilket er vigtigt, når man skal lære dem at kende og huske dem. På vores plakat er de alle grupperet logisk, så man ikke er i tvivl om, hvilken muskelgruppe hver enkel muskel tilhører. Eksempler på disse muskelgrupper er tyggemusklerne ved kæben, halsens muskelgrupper og lårets muskelgrupper. Muskelgrupperingerne på plakaten er fuldstændig identisk med muskelgrupperingerne i de anvendte lærebøger på lægestudierne i Danmark.

 

På ældre eksisterende muskelplakater er musklerne ikke grupperet, og som eksempel kan man ikke se, at m. brachioradialis tilhører ekstensor-musklerne i underarmen.

 

 

2) Mange steder på plakaten navngives og illustreres musklerne også i deres lag eller såkaldte loger. Som eksempel ser man nemt og hurtigt halsmusklernes inddeling i lag (de overfladiske, de suprahyoide, de infrahyoide, de dybe og skalener-musklerne).

 

På ældre eksisterende muskelplakater ses lagdeling ikke.  

 

 

3) Et logisk og pædagogisk læringssystem baseret på farver, præcis nummerering og visuelle hjælpemidler gør det nemt og hurtigt at identificere hver enkelt muskelgruppe med dens forskellige muskler samt visningen af disse muskler på plakatens illustrationer.

 

På ældre eksisterende muskelplakater vises musklerne og deres navne tilfældigt ved hjælp af visuelt forstyrrende streger og ofte sammenblandet, hvilket eksempelvis gør det meget svært at identificere de 4 parrede tyggemuskler nemt og hurtigt. Det betyder, at bestræbelserne på at identificere alle disse tyggemuskler kan få karakter af at ”lede efter en nål i en høstak”.

 

 

4) På plakaten er der medtaget kliniske detaljer som eksempelvis i hvilke retninger øjenmusklerne bevæger øjeæblet, forhold i rectus-skeden vedr. linea arcuata, lyskekanalen hos manden, rotatormanchetten i skulderen, kar og nerver omkring skulder, hofte og balleregionen og hvilke funktioner musklerne i struben har (fx spænding og afslapning af stemmebåndene).

 

På ældre eksisterende muskelplakater ses kliniske detaljer ikke.

 

 

5) Navngivning af muskler er skrevet på ren latin, og alle overskrifter omfatter danske betegnelser. Endvidere er forklarende tekst skrevet på dansk.

 

På ældre eksisterende muskelplakater ses danske ord slet ikke.

 

Læs om papir og tryk

En bæredygtig produktionsmetode med store fordele
eAnatomi designer og sælger originale plakater i Danmark og over 30 andre lande verden over. For at sikre en bæredygtig og effektiv produktion med samme høje kvalitet hver gang, samarbejder vi med ét enkelt dansk trykkeri, specialiseret i plakattryk, som trykker vores plakater per bestilling.

Med vores trykkeri-samarbejde, undgår vi unødig overproduktion og kan således begrænse de miljømæssige konsekvenser som en stor produktion omfatter.

Trykkvalitet
Plakaterne leveres på 230 gram mat papir og trykkes med metoden Inkjet UV-print, som betyder stærke farver der hærdes under produktionen med UV-belysning, hvilket forlænger plakatens levetid betragteligt.

Rent praktisk; Når din bestilling er modtaget, sendes den videre den til fremstilling. Når plakaten er trykt, pakkes den på trykkeriet og sendes direkte til dig.  Produktionstiden er som regel 2-3 hverdage plus 1-2 dages transittid.

Med dig som afsender og tilpasning
eAnatomi sælger originale plakater designet af os. Det betyder også at vi ejer alle rettigheder til plakaterne og derfor kan tilbyde at tilpasse vores plakater med f.eks. dit logo på eller en helt anden opsætning af indholdet. Er du interesseret i at høre mere om mulighederne, så kontakt os.

KUNDESERVICE

FRAGT

Danmark;
For ordrer under 500,-:
45,- inkl. moms via GLS eller PostNord.

Fri levering for ordrer med værdi over 500,-

Alle forsendelser kan spores via tracking.

Priser og betalingsmetoder
  • Priser er angivet i DKK inkl. moms.
  • Du kan betale med;
    - EAN nr.
    - MobilePay
    - Visa, Mastercard
Fortrydelsesret & returnering
  • Fortrydelsesret er 14 dage fra levering.
  • Returporto er 60,- ved køb af label hos os (sendes som PDF fil via email) eller 0,- ved personlig returnering på vores adresse.
  • Se vores handelsbetingelser her
Fakta om eAnatomi
  • Stiftet i 2004 som enkeltsmandsforretning og omdannet til ApS i 2019
  • 100% ejet af Christian Birksø som også står for den daglige drift.
  • Udvikler og markedsfører både originale produkter, designet og produceret af eAnatomi, samt forhandler mange internationale varemærker.
  • Sælger til både private og erhverv i Danmark og udland.

Andre produkter udvalgt specielt til dig

Vores anatomiske varesortiment

Lodtrækning om gratis produkter

Alle modtagere af vores nyhedsbrev er med i lodtrækninger om gratis produkter. Skriv dig op i dag og vær med!