Bestillingsarbejde

Har du den perfekte idé til en plakat eller en model, som du står og mangler? Eller har du behov for en partner til design, udvikling og produktion af et produkt? Hos eAnatomi har vi den indstilling, at enhver idé er mulig at realisere.

Hos eAnatomi er vi vant til at udvikle vores egne design og sætte dem i produktion. Dette gør vi ved at udnytte vores lille virksomheds opbygning med en udviklingsafdeling bestående af faglige konsulenter med sundhedsvidenskabelig baggrund og virke og eAnatomis direktør, som leder hele processen og holder styr på alle trådene helt fra konsulenternes arbejde til fabrikantens produktion af det endelige produkt.

Alt dette vil vi gerne dele med dig!

Hvis du sidder og har en idé eller et behov, så tag endelig kontakt til os, og så kan vi hjælpe dig med at lave din helt egen skræddersyede produkt til dit projekt. Vores faglige konsulenter vil bruge deres akademiske baggrunde til at forstå dine ønsker og udvikle et helt nyt design, som passer lige til dine drømme. Vores direktør vil stå for at lede dit projekt og tage kontakt til de rette fabrikanter, som kan give dig den bedste løsning til den bedste pris og sørge for, at vi når i mål til din deadline. 

Lyder dette som noget for dig?

Så tag kontakt til os i vores kontaktformular, og så vil eAnatomis direktør vende tilbage til dig!

Prisen aftales når vi har hørt mere om dit projekt, og vi sammen med dig har estimeret timeforbrug og antal af samarbejdspartnere.

Dette har folk sagt om vores bestillingsarbejde:

Roche A/S

Efter forgæves at have været i kontakt med adskillige leverandører i Danmark og udland for at købe eller få lavet knoglemodeller af en rask og en osteoporostisk knogle kom vi i kontakt med eAnatomi. Hvilket held da firmaet havde en indstilling om at ingen opgave var for umulig.

eAnatomi var meget åbne overfor vores ide og gik på opgaven med krum hals. Vi har haft et konstruktivt samarbejde omkring tilblivelse af en rask og en osteoporotisk knogle. Kontakt til og opfølgning fra eAnatomi undervejs har været rigtig god.

Knoglemodellerne har fuldt ud levet op til forventningerne og er blevet rigtig positivt modtaget af både konsulenterne og ikke mindst lægerne.

Vibeke Pedersen, Produktchef nyrecancer, Roche A/S

Phadia ApS (Thermo Fischer Scientific)

I Phadia ApS har vi haft brug for nye og lidt anderledes markedsføringredskaber i forbindelse med lancering af en række nye analyseprodukter indenfor allergi diagnostik.

Vores lanceringer kræver mange møder, salgsbesøg, tilstedeværelse på udstillinger etc. Til brug for disse, og for at tilføje en ekstra håndterbar dimension til dette tænkte vi om vi kunne få en ”anatomisk” model af en peanut.

Efter kontakt til eAnatomi lykkedes det eAnatomi, på fineste vis, at få fremtryllet en fantastisk flot model af en peanut (hele bælgfrugten) som indeholdt de funktioner vi gerne ville have. Vi ville gerne have den kunne åbnes i flere lag for at eksemplificerer vores budskab omkring vores nye allergi diagnostiske produkter.

eAnatomi har i hele processen været meget professionelle og grundige. Lige fra idé fasen til udformning, funktionalitet, materialevalg og farvelægning.

Vores peanut model modtages rigtig fint alle steder. Modellen er med til at vore kunder får en hurtigere og nemmere forståelse for kompleks allergidiagnostik i fint samspil med vores øvrige materiale

. Vores salgspersonale er ligeledes meget glade for modellen, da den giver mulighed for at komme lidt væk fra brochurer og powerpoint.

Modellen anvendes nogle steder også til patientundervisning.

Phadia ApS kan kun anbefale eAnatomi som en god samarbejdspartner i udviklingen af nye markedsføringsredskaber.

Anders Blom Jensen Sales Manager, Phadia ApS

Tidligere projekter gennem eAnatomi

Har du lyst til at se nærmere på, hvad eAnatomi har været med til at udvikle og producere til andre kunder? Nedenunder ses alt fra plakater til modeller, som vi har udviklet ud fra kunders ønsker og behov. Måske kan noget af det inspirere dig til dit eget projekt gennem os. 

KP Campus sigurdsgade

3 meter høje muskelfigurer

Vi kalder det anatomisk kunst. 3 meter høje muselfigurer pryder nu fysioterapiuddannelsens foyer i Sigurdsgade. Udskåret på 3 lags metal og printet med farve og højt detaljeniveau, er disse figurer ikke set før. Designet til at inspirere skabe fascination blandt de både studerende, undervisere og besøgende.

KP campus Hillerød

2 meter høje kvindelige muskelfigurer

Til inspiration og fascination i lokalerne hos fysioterapiuddannelsen, hænger disse originale og unikke figurer af muskelsystemet set hos kvinden. Figurerne er baseret på originale illustrationer skabt af illustratorerne hos eAnatomi.

Bayer

Plakat med fokus på slagtilfælde (blodprop i hjernen og hjerneblødning)

Denne plakat er først og fremmest udviklet til patientvejledning. Både design, illustrationer og tekster er originale. Plakaten er et pædagogisk hjælpemiddel, der kan anvendes til forståelse af, hvordan blodpropper i form af embolier kan forårsage læsioner i hjernen. Endvidere kan den anvendes til forståelse af, hvordan hjerneblødninger opstår.


Plakaten er eksklusiv udviklet til medicinalfirmaet Bayer.

Bayer

Plakat med fokus på blodprop i benet og lungerne

Denne plakat er udviklet til patientvejledning i forbindelse med blodfortyndende behandling. Både design, illustrationer og tekster er originale. Plakaten er et pædagogisk hjælpemiddel, der kan anvendes til forståelse af, hvordan blodpropper i benet dannes og kan resultere i en blodprop i en lunge.

Plakaten er eksklusiv udviklet til medicinalfirmaet Bayer.

chiesi

Plakat med fokus på astma, KOL og lungeemfysem

Denne plakat er udviklet til patientvejledning ved behandling med Modulite® teknologien. Både design, illustrationer og tekster er originale. Plakaten er et pædagogisk hjælpemiddel, der kan anvendes til forståelse af de sygdomsmæssige processer, som kendetegner astma, KOL og lungeemfysem. 

Medicinalfirmaet Chiesi har udviklet den omtalte teknologi, og vi har udviklet plakaten til dem.

Boehringer Ingelheim

Anatomisk model af hjernen og hjertet

Denne unikke anatomiske model er udviklet til patientvejledning vedr. sammenhængen mellem forkammerflimmer (atrieflimmer) og blodpropper specifikke steder i hjernen som fx et sprogcenter.  Både designet samt illustrationen og tekster på det iøjefaldende hvide kort bagerst er originale. Det hele præsenteres på en stander.

Modellen er eksklusiv udviklet og produceret til medicinalfirmaet Boehringer Ingelheim.

Roche

Anatomiske modeller af knoglevæv

Denne serie består af 3 anatomiske modeller, som i kraftig forstørrelse gengiver knoglevæv uden sygdomsmæssige processer, knoglevæv med knogleskørhed (osteoporose) samt knoglevæv med metastaser (en kræftsygdoms spredning som "dattersvulster" til andre organer).

Serien er udviklet til bl.a. patientvejledning i forbindelse med brystkræft, hvor knoglemetastaser behandles med lægemidler kaldet bisfosfonater. Designet er originalt og bl.a. baseret på 3D teknik og scanningsdata.

Serien er eksklusiv udviklet og produceret til medicinalselskabet Roche.

Endvidere anvendes serien internationalt.

Phadia (Thermo Fischer Scientific)

Anatomisk model med fokus på allergener

Denne særlige anatomiske model er udviklet til både at tjene som et unikt blikfang og informerer om allergener.  Modellen viser 2 store jordnødder (peanuts) i en stor skal samt informationskort med protein-strukturer af særlige allergener ("Ara h" allergenerne). Disse allergener er ansvarlige for de allergiske reaktioner, som nogle mennesker oplever, efter de har spist jordnødder.  Designet er originalt og bl.a. baseret på 3D teknik.

Den særlige model er eksklusiv udviklet og produceret til medicinalfirmaet Phadia (som i dag hedder Thermo Fisher Scientific Inc.).

arla foods

Anatomiske modeller af tværsnit fra 3 mænds lår 

Denne serie består af 3 anatomiske modeller af tværsnit fra 3 mænds lår. På modellerne ses først og fremmest muskel-, fedt- og knoglevæv fra en 24-årig, en 66-årig som er inaktiv samt en 66-årig som er aktiv. Fokusset er muskel- og fedtmassen. De præsenteres på standere.

Designet er originalt og bl.a. baseret på 3D teknik og scanningsdata. Serien er eksklusiv udviklet og produceret til Arla Foods.

Lad os tale om dine ønsker idag