Hjerne m. kar og indre kraniebund, 8 dele

Anatomisk set viser hjernemodellen den menneskelige hjerne, som overordnet set kan inddeles i storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen (truncus encephali).



Disse 3 strukturer er tydelig adskilt via forskellige farvetoner, og forskellen på grå og hvid substans kan tydelig ses på denne model.



I storhjernen (telencephalon og diencephalon) ses først og fremmest hjernelapperne samt thalamus og hypothalamus (og hypofysen)


I lillehjernen ses vermis cerebelli og lillehjernehemisfærerne (hemisperium cerebelli)


I hjernestammen ses dens 3 dele (midthjernen, hjernebroen og den forlængede marv) samt kranienervernes apparente udspring (også kaldet hjernenerverne)


Der ses også andre strukturer som fx hjernebjælken, fornix, ventrikelsystemet og de 2 første kranienerver (lugte- og synsnerven), som ikke udspringer fra hjernestammen


På billederne til venstre vises det, hvordan modellen kan adskilles i 8 dele. Dette giver mulighed for at studere hjernens indre strukturer, og flere af disse ses i 3 dimensioner.





Hjernens arterielle karforsyning



De to parrede arterier, som forsyner hjernen med blod kaldes a. carotis interna og a. vertebralis. Begge par illustreres dels i den indre kraniebund og dels på hjernemodellen.



A. carotis interna (carotis-systemet): Den har et S-formet forløb, som kaldes carotissiphonen og ses meget tydeligt. Herudover ses a. cerebri media og a. cerebri anterior, som er de to hovedgrene, a. carotis interna deler sig i.



A. vertebralis (basilaris-systemet): Den mødes med den modsidige vertebralarterie og danner a. basilaris (på forsiden af pons/hjernebroen). Dette ses meget tydeligt, ligesom man ser andre mindre forgreninger.



NB: I og med hjernemodellen både kan tages ud af hjernekassen og adskilles i 8 dele, har producenten valgt at vise nogle af arterierne adskilt/afbrudt. Det får følgende betydning:



A. carotis interna: A. cerebri media og anterior vises ikke i deres uafbrudte forløb til henholdsvis den laterale del af hjernens overflade og den mediale del af hemisfæren, så man kan følge dem "hele vejen" med pegefingeren. Det skal dog understreges, at der ses talrige arterier svarende til deres forgreninger i disse regioner. Carotis-systemet er illustreret på hjernemodellen, og i den indre kraniebund ses a. caroticus interna's forløb igennem canalis caroticus.



A. vertebralis: Som noget særligt dannes et kollateralt kargebet i menneskets hjerne, fordi mindre arterier fra basilaris-systemet anastomoseres (forbindes) med mindre arterier fra carotis-systemet. Denne forbindelse ses tydelig i den indre kraniebund. Endvidere ses a. vertebralis' indgang via foramen magnum.





Hjernens venøse sinus



På modellen illustreres mange af hjernens venøse sinus, men ikke alle. De er kun illustreret i modellens indre kraniebund, og derfor ses de store sinus sagittalis superior og inferior ikke (dog ses ganske lidt af førstnævnte fordi modellen illustrerer samlingspunktet kaldet confluens sinuum). Med rigtig god vilje kan man ane, hvordan systemet ender i v. jugularis interna via foramen jugulare.





Huller og kanaler i den indre kraniebund



Denne model tilbyder både muligheden for at se kranienervernes apparente udspring fra hjernestammen samt disse nervers placering i deres respektive huller i den indre kraniebund. I kraniebunden fremstår de hver især som en hvidlig, let eleveret og kantet masse, som skal symbolisere, at nerven er "skåret over". Man kan da også først se dem, når hele hjernemodellen er taget ud. I kraniebunden ses kranienerve II-XII (2-12) samt detaljer som n. ophthalmicus, n. maxillaris og n. mandibularis.





Det limbiske system



Rigtig mange af vores kunder spørger til det limbiske system i forbindelse med køb af hjernemodeller. Derfor denne beskrivelse.



Det limbiske system omfatter forskellige anatomiske strukturer i centralnervesystemet (CNS), og er først og fremmest ansvarlig for emotionelle funktioner som angst, aggressivitet, stemningsleje, hukommelse og social tilpasningsevne. Klinisk set relateres det derfor ofte til psykiatriske lidelser.



Det limbiske system omfatter bl.a. amygdala, hippocampus, gyrus parahippocampalis, hypothalamus, fornix, corpus mammillare, den præfrontale hjernebark og hjernestammens monoaminerge systemer. Listen er en del længere - især fordi talrige fiberforbindelser sammenknytter de limbiske strukturer. Mange kunder spørger især til amygdala og hippocampus (derfor er de nævnt først i dette afsnit).



NB: I denne hjernemodel kan hippocampus ses samt nogle af de andre limbiske strukturer som fx fornix - men ikke amygdala.



Amygdala er involveret i angst og emotionel farvning af sanseintryk. Den ligger som en mandelformet kerne FORAN hippocampus i temporallappens forreste pol (amygdala og hippocampus er derfor adskilt).



Hippocampus er involveret i hukommelse. Den ligger som en uregelmæssig snoet struktur i den mediale del af temporallappen.



I og med amygdala ligger FORAN hippocampus (groft sagt længere fremme "mod panden"), kan begge disse strukturer kun ses på en hjernemodel, såfremt modellen omfatter mindst 2 frontale/coronale snit gennem temporallappen - eller hvis hjernemodellen er delvis gennemsigtig (frontale/coronale snit svarer groft sagt til snit-retningen "fra øre til øre").



Vi har endnu ikke set en hjernemodel, som visser 2 snit gennem temporallappen, så både amygdala og hippocampus ses. I vores sortiment har vi derimod en delvis gennemsig hjernemodel i den højeste prisklasse, som viser begge strukturer.



Alle hjernemodeller i vores sortiment kan adskilles i forskellige dele. Alle modeller (både med og uden pædagogiske farver) som kan adskilles i 4 eller flere dele, viser hippocampus. På næsten alle disse modeller er hippocampus endvidere nummereret og navngivet på en oversigt, som kan downloades ved produktbeskrivelserne af hjernemodellerne. Dette gør sig også gældende ved denne hjernemodel.