Gå til produktoplysninger
Hjerne m. kar og indre kraniebund, 8 dele - eAnatomi
1/7

Hjerne m. kar og indre kraniebund, 8 dele

SKU: 1017869
$512.00
Fri levering (0,-)

Denne vare er del af vores Print on Demand løsning, som betyder at varen fremstilles på bestilling og sendes direkte til dig.

Vi dækker fragten til nærmeste pakkeshop via f.eks. GLS eller Postnord. Pakkenummer oplyses så snart din bestilling er klar til afsendelse.

Dette produkt sendes direkte fra fabrikken via eksempelvis UPS eller DHL. Ved bestilling indhenter vi den aktuelle leveringstid. Er der leveringstid på mere end 3-5 hverdage, kontakter vi dig. Du kan også kontakte os for yderligere information før du bestiller.

Beskrivelse

Denne komplette hjernemodel er karakteriseret ved følgende egenskaber:


  • Viser hjernens arterielle karforsyning
  • Viser hjernens venøse sinus (den venøse drænage)
  • Viser kranienervernes (hjernenervernes) placering i deres respektive huller
  • Viser hjernens placering i den nederste del af hjernekassen og hovedet udvendig
  • Hjernen er meget deltaljeret, kan tages ud og adskilles i 8 dele


Hjernemodellen, som kan tages ud, er støbt i hult og solidt plast, hvilket gør materialet fleksibelt, fordi det både kan sammenklemmes ganske lidt og bevæges en smule. Det gør modellen behagelig at røre ved og arbejde med, når den skal adskilles og studeres. Resten af modellen (den indre kraniebund og hovedet) er derimod støbt i ufleksibelt plast.


Hjernemodellens 8 dele holdes sammen via metalpinde. Forskellige områder af hjernen fremstår i hver deres farvetone, og nedenfor kan du læse mere om de anatomiske detaljer som fx arterierne og det limbiske system. Modellens størrelse svarer til hjernen hos en voksen person. Inkl. hele hovedet er dimensionerne 15 x 15 x 23 cm. Hele modellens vægt er cirka 1,7 kg. Det hele leveres på en hvid stander (plastikplade), hvoraf kun hjernemodellen kan tages ud og adskilles.

Anatomisk set

Anatomisk set viser hjernemodellen den menneskelige hjerne, som overordnet set kan inddeles i storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen (truncus encephali).



Disse 3 strukturer er tydelig adskilt via forskellige farvetoner, og forskellen på grå og hvid substans kan tydelig ses på denne model.



I storhjernen (telencephalon og diencephalon) ses først og fremmest hjernelapperne samt thalamus og hypothalamus (og hypofysen)


I lillehjernen ses vermis cerebelli og lillehjernehemisfærerne (hemisperium cerebelli)


I hjernestammen ses dens 3 dele (midthjernen, hjernebroen og den forlængede marv) samt kranienervernes apparente udspring (også kaldet hjernenerverne)


Der ses også andre strukturer som fx hjernebjælken, fornix, ventrikelsystemet og de 2 første kranienerver (lugte- og synsnerven), som ikke udspringer fra hjernestammen


På billederne til venstre vises det, hvordan modellen kan adskilles i 8 dele. Dette giver mulighed for at studere hjernens indre strukturer, og flere af disse ses i 3 dimensioner.





Hjernens arterielle karforsyning



De to parrede arterier, som forsyner hjernen med blod kaldes a. carotis interna og a. vertebralis. Begge par illustreres dels i den indre kraniebund og dels på hjernemodellen.



A. carotis interna (carotis-systemet): Den har et S-formet forløb, som kaldes carotissiphonen og ses meget tydeligt. Herudover ses a. cerebri media og a. cerebri anterior, som er de to hovedgrene, a. carotis interna deler sig i.



A. vertebralis (basilaris-systemet): Den mødes med den modsidige vertebralarterie og danner a. basilaris (på forsiden af pons/hjernebroen). Dette ses meget tydeligt, ligesom man ser andre mindre forgreninger.



NB: I og med hjernemodellen både kan tages ud af hjernekassen og adskilles i 8 dele, har producenten valgt at vise nogle af arterierne adskilt/afbrudt. Det får følgende betydning:



A. carotis interna: A. cerebri media og anterior vises ikke i deres uafbrudte forløb til henholdsvis den laterale del af hjernens overflade og den mediale del af hemisfæren, så man kan følge dem "hele vejen" med pegefingeren. Det skal dog understreges, at der ses talrige arterier svarende til deres forgreninger i disse regioner. Carotis-systemet er illustreret på hjernemodellen, og i den indre kraniebund ses a. caroticus interna's forløb igennem canalis caroticus.



A. vertebralis: Som noget særligt dannes et kollateralt kargebet i menneskets hjerne, fordi mindre arterier fra basilaris-systemet anastomoseres (forbindes) med mindre arterier fra carotis-systemet. Denne forbindelse ses tydelig i den indre kraniebund. Endvidere ses a. vertebralis' indgang via foramen magnum.





Hjernens venøse sinus



På modellen illustreres mange af hjernens venøse sinus, men ikke alle. De er kun illustreret i modellens indre kraniebund, og derfor ses de store sinus sagittalis superior og inferior ikke (dog ses ganske lidt af førstnævnte fordi modellen illustrerer samlingspunktet kaldet confluens sinuum). Med rigtig god vilje kan man ane, hvordan systemet ender i v. jugularis interna via foramen jugulare.





Huller og kanaler i den indre kraniebund



Denne model tilbyder både muligheden for at se kranienervernes apparente udspring fra hjernestammen samt disse nervers placering i deres respektive huller i den indre kraniebund. I kraniebunden fremstår de hver især som en hvidlig, let eleveret og kantet masse, som skal symbolisere, at nerven er "skåret over". Man kan da også først se dem, når hele hjernemodellen er taget ud. I kraniebunden ses kranienerve II-XII (2-12) samt detaljer som n. ophthalmicus, n. maxillaris og n. mandibularis.





Det limbiske system



Rigtig mange af vores kunder spørger til det limbiske system i forbindelse med køb af hjernemodeller. Derfor denne beskrivelse.



Det limbiske system omfatter forskellige anatomiske strukturer i centralnervesystemet (CNS), og er først og fremmest ansvarlig for emotionelle funktioner som angst, aggressivitet, stemningsleje, hukommelse og social tilpasningsevne. Klinisk set relateres det derfor ofte til psykiatriske lidelser.



Det limbiske system omfatter bl.a. amygdala, hippocampus, gyrus parahippocampalis, hypothalamus, fornix, corpus mammillare, den præfrontale hjernebark og hjernestammens monoaminerge systemer. Listen er en del længere - især fordi talrige fiberforbindelser sammenknytter de limbiske strukturer. Mange kunder spørger især til amygdala og hippocampus (derfor er de nævnt først i dette afsnit).



NB: I denne hjernemodel kan hippocampus ses samt nogle af de andre limbiske strukturer som fx fornix - men ikke amygdala.



Amygdala er involveret i angst og emotionel farvning af sanseintryk. Den ligger som en mandelformet kerne FORAN hippocampus i temporallappens forreste pol (amygdala og hippocampus er derfor adskilt).



Hippocampus er involveret i hukommelse. Den ligger som en uregelmæssig snoet struktur i den mediale del af temporallappen.



I og med amygdala ligger FORAN hippocampus (groft sagt længere fremme "mod panden"), kan begge disse strukturer kun ses på en hjernemodel, såfremt modellen omfatter mindst 2 frontale/coronale snit gennem temporallappen - eller hvis hjernemodellen er delvis gennemsigtig (frontale/coronale snit svarer groft sagt til snit-retningen "fra øre til øre").



Vi har endnu ikke set en hjernemodel, som visser 2 snit gennem temporallappen, så både amygdala og hippocampus ses. I vores sortiment har vi derimod en delvis gennemsig hjernemodel i den højeste prisklasse, som viser begge strukturer.



Alle hjernemodeller i vores sortiment kan adskilles i forskellige dele. Alle modeller (både med og uden pædagogiske farver) som kan adskilles i 4 eller flere dele, viser hippocampus. På næsten alle disse modeller er hippocampus endvidere nummereret og navngivet på en oversigt, som kan downloades ved produktbeskrivelserne af hjernemodellerne. Dette gør sig også gældende ved denne hjernemodel.

Bevægelsesmæssigt
Klinisk set

Klinisk set er modellen ideel til forståelse af apopleksi (slagtilfælde).

Selvom de 3 hjernehinder ikke ses, kan modellen også anvendes til forståelse af epi- og subdurale blødninger.



Modellen kan også anvendes til forståelse af mange andre læsioner og lidelser som fx epilepsi, hjernetumorer, læsioner som involverer kranienerver samt sklerose (multipel sklerose).



I og med ansigtet også ses på modellen, må det være køberen/brugerens kreativitet, der sætter grænserne for dens anvendelsesmuligheder.

KUNDESERVICE

bestillingsvarer

Er produktet angivest som bestillingsvare betyder det at produktet er i en størrelsesorden eller et så højt kvalitetsniveau, at produktet kun fremskaffes på bestilling. Leveringstiden kan variere, men prisen vil altid forblive den samme! Kontakt os for mere information, hvis du ønsker at bestille.

Priser og betalingsmetoder
  • Priser er angivet i DKK inkl. moms.
  • Du kan betale med;
    - EAN nr.
    - MobilePay
    - Visa, Mastercard
Fortrydelsesret & returnering
  • Fortrydelsesret er 14 dage fra levering.
  • Returporto er 60,- ved køb af label hos os (sendes som PDF fil via email) eller 0,- ved personlig returnering på vores adresse.
  • Se vores handelsbetingelser her
Levering / afhentning

Er varen angivet som på lager, befinder den sig fysisk på vores adresse på Frederiksberg og kan derfor afsendes eller afhentes. Vælg ved bestilling hvad du ønsker.

Ønsker du at afhente varen, kan det ofte finde sted umiddelbart efter bestilling, men skal aftales med os. Ønsker du afsendelse sker dette via postnord og ofte samme dag som bestillingen modtages.

Er varen angivet som 'sendes direkte fra fabrikken', er leveringstiden oftest 2-5 hverdage, men afhænger af fabrikkens lagerstatus. Ønsker du mere præcis information kan du altid kontakte os før bestilling.

Fakta om eAnatomi
  • Stiftet i 2004 som enkeltsmandsforretning og omdannet til ApS i 2019
  • 100% ejet af Christian Birksø som også står for den daglige drift.
  • Udvikler og markedsfører både originale produkter, designet og produceret af eAnatomi, samt forhandler mange internationale varemærker.
  • Sælger til både private og erhverv i Danmark og udland.

Andre produkter udvalgt specielt til dig

Varekategorier

Lodtrækning om gratis produkter

Alle modtagere af vores nyhedsbrev er med i lodtrækninger om gratis produkter. Skriv dig op i dag og vær med!